Babysvømning for nybagte familier
Babysvømning er godt for nyfødte, så de får udviklet deres motoriske evner tidligt og forbedrer deres balance. Babysvømning er især ideelt, da det kan mindske risikoen for vandskræk senere i livet.
Babysvømning er en idræt der er utrolig sundt for din baby, så når babyen er omkring 2-3 måneder og vejer omkring 4-5 kilo, så må du gerne starte til babysvømning med din baby.
Hvis din baby er for tidligt født, må i først starte 8 uger efter den oprindelige fødselsdato.
Derudover skal navlestrengen være lægt, det vil sige at den skal være helet før at i må begynde, da det ellers kan give infektioner.
For den nybagte mors vedkommende skal hun som udgangspunkt have overstået 8 ugers undersøgelsen eller være helet før hun hopper i vandet med den lille ny.
Babysvømning styrker barnets sanser
Til babysvømning bliver barnet fortrolig med vandet og får udviklet sin motorik og bevægelsesmønstre. Instruktøren underviser, guider og vejleder forældrene, så barnet får en behagelig og tryg vandoplevelse. En lektion varer 30 minutter.
Blebørn skal altid være iført både en svømmeble og en stramtsiddende blebuks udenpå.
Svømmeble og blebuks kan købes i receptionen.
Vi glæder os til at se jer!
Fordele ved babysvømning
- Det skaber et specielt bånd mellem forældre og babyen
- Du lærer på en endnu bedre måde at afkode din babys signaler, og i lærer hinanden at kende på en helt anden måde.
- Svømning styrker babys motoriske evner tidligt i livet og forbedrer balancen
- Tidlig babysvømning kan forhindre vandskræk, da baby har vænnet sig til at være i vand fra en tidlig alder.
Huskeliste til babysvømning:
- Blebadebukser, der slutter tæt om lår og mave
- Svømmeble
- Ekstra ble
- Håndklæder - husk et ekstra til at pakke baby ind i mellem bassin og bad
- Creme til at smøre baby ind i efter svømning
- Hue til ørerne efter svømning
- Sæbe
- Rent tøj
- Mad eller flaske til hjemture
- Sut
Der betales ved fremmøde - der godtgøres ikke ved udeblivelse.
Se nye holdstart her